Walther Hansen A/S.
Walther Hansens far Christian Hansen startede i 1920 som selvstændig vognmand. Det var med et spand heste men han så hurtigt at vejen frem var med de moderne lastbiler der var ved at vinde indpas i det københavnske gadebilled.
I 1936 gik hans fire sønner ind i forretningen og navnet blev ændret til Brdr Hansens Vognmandsforretning.
De havde til huse i Strandgade på Christianshavn og deres nabo var B&W som efter krigen havde brug for nogle transporter til de sydlige udlande og det blev starten til eksportkørsel.
På det tidspunkt var der kun 2 af ialt 4 brødre tilbage i firmaet. Walther og Hans.
Omkring 1955 delte de firmaet og Walther beholdte eksportbilerne mens Hans fik bybilerne.
I 1959 blev Walther Hansen Transport A/S oprettet hvor Direktør Lars Nilsson og Vognmand Walther Hansen fik hver 40% af aktierne mens Walthers kone fik de sidste 20%.
Efter Walther Hansens død i 1977 overtaget hans søn Bjarne Hansen Walthers del af firmaet.
På det tidspunkt var der omkring 35 ansatte hvoraf de 20 er chauffører på firmaets ca 17biler.
I 1980 blev der åbnet en afdeling i Haderslev for at varetage de jyske kunders behov.
I 1983 går WHT i samarbejde med Gunnar Henriksen i Hedehusene som ender med at overtage firmaet kort tid efter. GHS vælger at dele firmaet op i WHT Trucking og WHT Spedition.
I 1986 bliver Anders Søkjær tilbudt medejerskab af WHTS og 3 år senere overtager han firmaet som har specialiseret sig i transport af vin og spiritus samt duty free.
I dag (2019) er der 25 ansatte og Anders Søkjærs børn arbejder begge hos WHTS. Melissa på 32 år er ansvarlig for bilafdelingen og Philip på 35 år har ansvaret for shippingafdelingen. På den måde er næste generation sikret til videreførelsen af WHTS.
I 2020 har WHTS 100års jubilæum.